Login for medlemmerSøgTilmeld til nyhedsbrevPrint siden Tip en ven
31. 05. 2009

Historien om formel 1

Følgende bog kan anbefales: Historien om formel 1 - VM. Udgivet på Gyldendal og med den kendte formel 1 skribent og fotograf Peter Nygaard som forfatter.

Her fortæller Peter Nygaard historien om formel 1 fra starten i 1950 til den multinationale milliardforretning sporten har udviklet sig til i dag. Den historie er der mange andre bøger der også beskæftiger sig med; men denne  skiller sig ud fra de andre med en masse underholdende facts - såsom at sikkerhedsseler først blev obligatorisk i 1972. Indtil da havde kørerne haft en teori om at det var mere sikkert at blive slynget ud af bilen end klemt sammen og brænde op!
Peter Nygaard har et stort billed materiale som giver bogen et ekstra plus. For eksempel: Det første "on board camera" - et Nikon spejlrefleks monteret på Graham Hills hjelm og udstyret med en selvudløser - Tom Belsø i hyggesnak med Ronnie Petterson ved hotellets swimmingpool inden Sydafrikas Grand Prix 1 1974.
Bogen er fyldt med anekdoter. Blandt andet denne: I 1975 sætter italieneren Brambilla sensationelt pole i det svenske grand prix. Mange år senere fortæller teknisk chef Robin Herd (March) at arrangørerne tog omgangstiderne med en lysstråle ved målstregen og så påtog han selv det vigtige job med pit-tavlen. "Så handlede det bare om at svinge pit-tavlen gennem lysstrålen, når bilen stadig var 50 meter fra målstregen". Teamchefen hed Max Mosley - senere præsident for FIA, hvor han blandt andet idømte McLaren teamet en kæmpebøde for "spionage" mod Ferrari. KT