MG 1100/1300 (1962-1973)
MG 1100/1300 MKI 1962-1967
1100/1300 modellen er et eksempel på BMC's "badge engineering", hvor flere bilmærker havde denne samme model i programmet, men med hvert sit emblem på kølergrillen. Først lanceredes modellen som Morris 1100, siden kom den som Wolseley 1100, Austin 1100, Riley Kestral, Vanden Plas Princess og ikke mindst som MG 1100, hvor bilen var forsynet med to SU-karburatorer. I Danmark hed Morris 1100 i øvrigt Morris Marina. Uanset bilmærke blev alle 1100 og 1300 fremstillet på Austins Cowley-fabrik.
Det er en forhjulstrukken 2-dørs/4-dørs saloon designet af Sir Alec Issigonis, som også tegnede Minien. Det er ikke helt forkert at kalde 1100/1300 for en forstørret mini, for den fulgte Miniens principper: Tværstillet firecylinder motor og forhjulstræk.
Motoren var fra starten BMC A-serie l4 på 1098 ccm (55 HK). Affjedringen var hydrolastisk, og bilen blev kendt for sine meget fine køreegenskaber. I 1967 introduceredes BMC's A-serie motor på 1275 ccm (58 HK).
MG 1100/1300 MKII 1967-1968
MKII kunne fås som både 1100 og 1300 og som 2- og 4-dørs. Gearkassen var nu fuldsynkroniseret.
Produktionstal
MG 1100 MKI 4-dørs (1962-1967): 95.864 stk.
MG 1100 MKI 2-dørs (1962-1967): 26.879 stk.
MG1100 MKI 4-dørs med 1275 ccm motor (1967): 402 stk.
MG 1100 MKI 2-dørs med 1275 ccm motor (1967): 162 stk.
MG 1100 MKII (1967-1968): 1.731 stk.
MG 1300 4-dørs (1967-1968): 2.914 stk.
MG 1300 2-dørs (1967-1968): 5.952 stk.
MG 1300 MKII 2-dørs (1968-1973): 23.505 stk.
I alt produceret: 157.409 stk.
MG Metro, Maestro og Montego (1982-1991)
MG Metro (1982-1990)
Lanceret som Austin Mini Metro i 1980 var Metroen en British Leyland "badge engineering" produktion, som også fandtes som Rover 100. Bilen blev bygget på Longbridge-fabrikken nær Birmingham.
Som Austin-model kunne den fås med den velkendte A-serie l4 motor på 998 ccm (48 HK) eller 1275 ccm (60 HK). Da MG Metro introduceredes blev A-serie motoren på 1275 modificeret, så den nu ydede 73 HK. Bilen kunne accellerere 0-96 mph på 10, 1 sek. og havde en topfart på 105 mph.
I 1985 kom en turbo-version (kun MG), hvor A-serie motoren nu havde fået monteret en turbo og dermed kom til at yde 93 HK. 0-96 mph kunne klares på 8,9 sek. og topfaten var nu 115 mph (185 km/h). Samme år fik Metroen et mildt facelift. Produktionen fortsatte frem til 1990.
Bilen var en populær mini i sit hjemland, især i Austin-udgaven, og solgtes i over 1 mio. eksemplarer frem til 1990. Som MG Metro 1,3L blev der solgt 120.197 stk. og i turbo-versionen 21.986 stk.
MG Metro Turbo (foto fra www.en.wikipedia.org)
MG Maestro (1983-1991)
Maestro fandtes som Austin henholdsvis MG Maestro. Det var en femdørs hatchback henholdsvis 4-dørs saloon, som blev produceret på den tidligere Morrisfabrik i Cowley, Oxford. De første streger til bilen blev tegnet tilbage i 1977, hvor planen var at bygge en state-of-the-art hatchback i mellemsegmentet. Modellen var forhjulstrukket og havde modsat sin forgænger MG1100/1300 ikke hydragas-affjedring, men konventionel affjedring, hvilket var med til at holde produktions- og udviklingsomkostninger nede. Fortil brugtes MacPherson ophæng og bagtil Golf-lignende torsionsløsning. Trods nogle konventionelle designløsninger var der også nytænkning i bilen. Således var forruden lamineret, selerne kunne justeres op og ned i højden, der var splitbagsæde, kofangeren var indfarvet i bilens karosserifarve, og på topmodellen var der elektronisk motorstyring. Dertil kom, at MG-versionen havde digitalt speedometer, tripcomputer og andre moderne gimmicks.
Da modellen kom på markedet blev den rost for sine fine pladsforhold og komfort for passagerer foran og bagi. Desværre led Maestro under svingende byggekvalitet, hvilket påvirkede salget i negativ retning efter de første par år på markedet. Det største problem lå i 1,6 L BMC E-serie R-motoren, som stammede tilbage fra Austin Maxi. Den led under problemer med krumtappen og var svær at starte, når den var varm. I juli 1984 tog den nye S-serie motor over, og denne var forsynet med elektronisk tænding. Allerede i oktober samme år blev motoren erstattet med EFi-motoren på 2.0 liter.
I 1989 kom Turbo-modellen på gaden. Motoren var baseret på EFi 2.0 liter-modellen (O-serie), og kombinationen af karburator og turbolader gav bilen en topfart på 130 mph (210 km/h) og 0-60 mph på 6,7 sek. Dermed var bilen hurtigere end mange af sine konkurrenter. Den motorstærke variant kunne dog ikke skjule, at Maestro var et gammelt design, og MG Rover Group koncentrerede sig om udvikling af den kommende Rover 200 og 400 serie. Bilen fandtes også i en populær diesel-udgave.
I 1986 blev British Leyland solgt til British Aerospace, og Austin-navnet blev droppet.
Produktion:
MG Maestro 1600 (1983-1984): 15.000 stk.
MG Maestro 2.0 EFi og diesel (1984-1991): 21.000 stk.
MG Maestro Turbo (1989-1991): 7.276 stk.
MG Maestro (foto fra www.en.wikipedia.org)
MG Montego (1985-1991)
Modellen fandtes som både Austin Montego og MG Montego. MG’en var som så ofte tidligere den sportslige version af modellen. Turbomotoren ydede 150 HK og var ved sin lancering den hurtigste MG, der nogensinde var produceret. 0-60 mph på 7,3 sek. og en topfart på 126 mph (203 km/h).
Montego led ifølge kritikere under, at den havde været under udvikling siden 1975 og derfor allerede var bedaget, da den blev lanceret. Dertil kom problemer med samlekvaliteten. Teknisk var modellen forud for sin tid ved at have et ”talende” instrumentbord, men der var ofte problemer hermed, hvorfor denne udstyrsoption forsvandt igen. Til gengæld fik modellen ros for sin gode affjedring.
I 1989 fik Montego et facelift og i den forbindelse udgik Austin-navnet. I 1991 udgik den officielt af produktion, og som MG fik den ikke nogen afløser. MG var da en del af MG Rover Group, og afløseren blev Rover 600.
Montego er en yderst sjælden bil i dag, da de fleste biler har måttet lade live i skrotpressen.
Produktion:
MG Montego (1985-1991): 23.000 stk., hvoraf langt hovedparten blev solgt på det britiske hjemmemarked. Der er ingen oplysninger om, hvor mange der blev solgt i Danmark.
MG Montego (foto fra www.mgownersclub.co.uk)
MG ZR - ZS - ZT (2002-2005)
MG ZR (2002-2005)
MG ZR er en MG brandet udgave af Rover 25 hatchback (tidligere Rover 200). Blev produceret af MG Rover på Longbridge-fabrikken i Birmingham. I forhold til Rover 25 bød MG ZR på en række stylingsmæssige ændringer og forbedret ydeevne bl.a. pga. en opstrammet undervogn.
MG ZR var en af Storbritanniens mest populære sport hatchbacks i hele sin produktionstid Titusinder af MG ZR blev solgt i Storbritannien, hvor modellen var særdeles populær hos de unge købere.
Motormæssigt kunne man vælge mellem K-serie l4 motoren på hhv. 1,4 L, 1,8 L og 1,8 L med variabel ventilstyring (VVC) og en 2,0 L L-serie l4 dieselmotor.
Topmodellen ZR 160 med 1,8 L K-serie VVC motor producerede 157 HK og havde en 0-60 mph tid på 7,4 sekunder og en tophastighed på 131 mph (211 km/h).
Produktionen stoppede med MG Rovers konkurs i 2005.
Produktionstal:
MG ZR (2002-2005) alle motorvarianter: 82.088 stk.
MG ZS (2002-2005)
MG ZS var hovedsageligt en forhjulstrukken badge manipuleret Rover 45 (som blev lanceret i 1999). Rover 45 var en facelifted udgave af Rover 400, der blev lanceret i hatchback form i 1995 og som saloon i 1996. Rover 400 havde meget til fælles med Honda Civic 1995-1999. På det tidspunkt arbejdede Honda og Rover i partnerskab med at designe og udvikle biler til de japanske og europæiske markeder.
MG ZS blev hurtigt skabt ud fra Rover 45 efter at BMW solgte MG-Rover i 2000. Udviklingen af modellen blev stærkt fremskyndet af, at Rover allerede havde skabt 400-serie prototyper af bilen med V6-motorer og sportslig affjedring. Faktisk udviklede MG-Rover MG udgaver af alle tre Rover biler til salg på det tidspunkt. Rover 25 blev MG ZR, Rover 45 til MG ZS og Rover 75 til MG ZT.
MG ZS fortsatte i produktion indtil lukningen af MG Rover i 2005. På det tidspunkt havde man planer om en afløser, men dette blev aldrig til noget pga. MG Rovers konkurs.
MG ZS adskilte sig fra Rover 45 ved at være det sportslige alternativ og havde bredere hjulkasser og et revideret interiør.
Nanjing Automobile i Kina købte aktiverne i MG Rover i juli 2005, og ZS's efterfølger MG 6 blev annonceret i 2009 og skulle være klar til salg i 2010. Den skal dels bygges i Kina samt på Longbridge-fabrikken fra 4. kvartal 2011.
MG ZS kunne fås med 1,4 L; 1,6 L og 1,8 L K-serie l4 motorer, som ydede mellem 103 og 115 HK. Dertil kom en 2,5 L V6 motor på 175 HK, hvilket gav bilen en topfart på 224 km/h og en 0-60 mph tid på 7,3 sek. Endelig fandtes en dieselmotor på 2,0 L med 111 HK og en topfart på 193 km/h.
Produktionstal:
MG ZS (2002-2005) alle motorvarianter: 27.540 stk.
MG ZT og MG ZT-T (2002-2005)
MG ZT (2002-2005) er en forhjulstrukken sportslig version af Rover 75 produceret af MG-Rover på Longbridge-fabrikken i Birmingham fra 2002 til 2005. En estate version MG ZT-T fandtes også.
I 2001, tre år efter lanceringen af Rover 75 og mindre end et år efter BMW's frasalg af MG-Rover, blev MG ZT og MG ZT-T lanceret. Modellen var således den eneste MG designet under BMW’s ejerskab. Karrosseri og chassis var næsten identisk med Rover 75, men med en anden kølergrill, sporty styling, stivere affjedring og modificerede motorer var bilen mere aggressiv i sin fremtoning end Rovers stilige model 75.
Modellen fandtes med følgende motorvarianter: 2,0 L diesel; 1,8 L – 1,8 L turbo – 2,5 L V6 og 4,6 L V8 benzinmotorer.
Top-modellen ZT 260 brugte en 4,6 liters V8 motor fra Ford Mustang. Modellen blev konverteret fra forhjulstræk til baghjulstræk. Bortset fra badges var den eneste visuelle forskel mellem ZT 260 og andre ZT modeller udstødningen. Motoren ydede 260 HK og gav bilen en topfart på 249 km/h. 0-60 km/h kunne klares på 6,2 sek.
I 2004 fik modellen et mindre facelift i lighed med ZR og ZS.
Produktionstal:
MG ZT og MG ZT-T (2002-2005) alle motorvarianter: 27.149 stk.
ZR-ZS-ZT har deres eget register under MG Car Club i UK.
Fra venstre MG ZS, MG ZR og MG ZT. Foto fra www.mgcc.co.uk
MG XPower SV (2003-2005)
MG XPower SV (Sport Veloce) blev bygget på samme platform som Qvale Mangusta (tidligere De Tomaso Biguà). Det er en 2-dørs coupé sportsvogn med frontmotor og baghjulstræk.
Efter at MG Rover have erhvervet Qvale Automotive Srl i Italien oprettede man datterselskabet MG X80 Ltd. til at producere en ny model baseret på Qvale Mangusta. Mangusta var allerede blevet homologeret til det amerikanske marked, og man øjnede såldes en mulighed for et godt salg dér.
MG X80 blev oprindeligt afsløret som en konceptbil i 2001. Produktionsmodellen - nu omdøbt MG XPower SV - blev lancerede året efter og var designet af Peter Stevens. Det tog bare 300 dage fra bilen var lavet i ler første gang til den produktionsklare bil var klar.
Målet var en pris på under £ 100.000. Bilens endte med at koste £ 75.000 i UK.
Flere af bilens udvendige og indvendige dele var lånt fra Fiat. Forlygterne kom fra en Punto MKII og baglygter var lånt fra en Fiat Coupe. Karrossen bestod for en stor dels vedkommende af kulfiber og blev dels bygget af SP Systems i Storbritannien og dels i Italien, hvor karrosseriet blev samlet og herefter sendt retur til Longbridge-fabrikken.
Produktionen blev stoppet på grund af manglende salg efter to år. I alt menes 82 biler at være blevet bygget.
MG XPower SV blev drevet af en 320 HK stærk 4,6 L Ford Modular V8 motor. Både manuel og automatisk gearkasse kunne fås. Bilen havde en topfart på 165 mph (265 km/h) og 0-60 mph tog 5,3 sekunder. Det var planen, at kunder til race-brug kunne tilkøbe en 5,0 L 1.000 HK motor med et af fabrikken godkendt lattergas indsprøjtningskit. Det kom vistnok aldrig i produktion.
En SV-R version med en tunet 5,0 L 32-ventilet V8 motor på 385 HK med en tophastighed på omkring 175 mph (28,.5 km/h) og en 0-60 mph tid på 4,9 sekunder kunne også fås.
Endelig tilbød man en SV-S version med en 4,6 L motor, som var udstyret med en kompressor til at matche de 385 HK i 5,0 L udgaven ovenfor. Kun tre blev bygget.
MG Rover gik konkurs i 2005 og produktionen stoppede.
Produktion:
MG XPower SV (2003-2005): 82 stk. i div. motorvarianter.
Foto fra www.commons.wikimedia.org
Foto fra www.diseno-art.com