1962 MGB Roadster/GT

MGB blev lanceret i 1962 som afløser for MGA. Det er en cabriolet med firecylindret motor og baghjulstræk. Frem til 1963 var bilen forsynet med BMC's på det tidspunkt nye B-serie 1,8L motor på 95 HK med to SU-karburatorer. De første motorer var med 3 hovedlejer og usynkronisret førstegear. Herefter leveredes bilen med femhovedlejersmotor og fuldsynkronisret gearkasse. Nu var det også muligt at tilkøbe elektrisk overgear. Ca. samtidig blev baklygter standard og de såkaldte pull-handle dørhåndtag udgik. Man kan derfor altid genkende en af de tidlige B'ere på dørhåndtagene og de manglende baklygter. MGB overgik også fra dynamo til vekselstrømsgenerator.

I 1965 kom den lukkede udgave MGB GT på gaden. Coupedesignet er signeret Pininfarina, men MG's egne designere var inden da kommet frem til et meget nærtstående design.

I 1967 blev det elektriske system også forbedret fra værende et system dynamo med positiv jord til et system med generator med negativ jord.
Herfra og fremover var ændringer primært kosmetiske. I 1970 afløste en sort tilbagetrukket kølergrill den tidligere kromgrill. Denne var igen ændret i 1972 med tilførslen af en tykkere kromkant.

Rigtig store ændringer skete i slutningen af 1974, hvor den såkaldte ”rubber-bumper” blev lanceret og dermed afløste kromkofangerne som MGB havde haft siden 1962. Ændring er primært fortaget for at møde nye sikkerhedkrav fra det amerikanske marked. I 1976 fik instrumentbordet en opfriskning med indførslen af nye ”trendige” nylon materialer. Herfra blev der kun fortaget mindre ændringer indtil produktion blev indstillet i 1980.

 

1968 MGC

Som afløser for den forældede Austin Healey 3000 blev MGC lanceret i 1968. Produktionen blev kun opretholdt i to år. Dens 6-cylinder rækkemotor var ny og forsynet med syv hovedlejer. Den udviklede beskedne 145 hestekræfter. MGC’en fandtes i både en Roadster og en GT version. Kosmetisk adskilte den sig fra MGB’en ved den karakteristiske ”bule” i kølerhjelmen. Den var en fin langtursbil men havde problemer med understyring pga. den tunge 3.0 liters motor.

 

1973 MGB GT V8

Allerede fra starten af halvfjerdserne kunne en uofficiel Rover V8 konversion af MGB fås hos Ken Costello. British Leyland, som på dette tidspunkt havde overtaget MG, lancerede deres egen version i 1973, men valgte kun at tilbyde den i en GT version. British Leyland’s version var også monteret med Rover V8, men i en relativ mild udgave med kun 137 hestekræfter – alle med overgear som standard. Kun godt 2500 stk. blev produceret over den tre år lange produktionsperiode. Blandt disse var både udgave med krom- og gummikofangere.

 

MG RV8

I de tidlige halvfemsere forsøgte man at rette op på klassikerens noget slidte image. En luksuriøs udgave af Roadster udgaven udstyret med en 190 hestekræfter V8 motor på 3.9 liter. Kun få eksemplarer nåede nogensinde til Danmark.

 

Produktionstal

MGB Roadster MKI (1962-1968): 115.898 stk.

MGB Roadster MKII (1967-1969): 31.767 stk.

MGB GHN/D5 (1969-1974): 110.643 stk.

MGB "rubber-bumper" (1974-1980): 128.653 stk.

I alt 386.961 stk. Roadster

MGB GT MKI (1965-1968): 21.835 stk.

MGB GT MKII (1967-1969): 16.943 stk.

MGB GT GHN/D5 (1969-1974): 59.459 stk.

MGB GT "rubber-bumper" (1974-1980): 27.045 stk.

I alt 125.282 stk. GT

MGC Roadster (1967-1969): 4.544 stk.

MGC GT (1967-1969): 4.458 stk.

MGB GT V8 (1973-1976): 2.591 stk.

MG RV8 (1993-1995): 1.999 stk.

 

MGB Coune Berlinette

Coune var en belgisk karosserifabrikant, som i 1964 (før MGB GT blev introduceret) fik den idé at bygge en lukket MGB. Han nåede at bygge 56 stk. inden Abingdon selv præsenterede MGB GT i 1965. Hvis man ønsker at vide mere om Coune Berlinette, kan man læse mere herom i Anders Ditlev Clausager's "Original MGB" som kan lånes i klubbens bibliotek.

Coune Berlinette forfra

Coune Berlinette bagfra